Siden 1991

Vejen til sikker viden
og konstruktiv vejledning

Islamisk Center for de Europæiske Lande er et religiøst, kulturelt, socialt og uddannende center på Bispevej i København NV.

ICEL logo

Om centret

Et sted for alle aldre og nationaliteter

ICEL er grundlagt i 1991 som et religiøst, kulturelt, socialt, sportsligt og uddannende center, der tilbyder aktuelle tjenester, tager sig af muslimernes anliggender og løser de problemer eller konflikter, som de måtte støde på. Centret omfavner voksne af begge køn samt unge og børn af forskellige nationaliteter.

Centret tilbyder mange aktiviteter og servicer med religiøse, kulturelle, sociale, humanitære, sportslige, kunstneriske og underholdende aspekter.

ICEL afholder dialogmøder og temadebatter om aktuelle samfundsmæssige og etiske problemstillinger, såsom børneopdragelse samt vold og kriminalitet blandt unge indvandrere, med deltagelse af pædagoger, konsulenter og lærere.

Fem områder

Det laver vi

Centrets arbejde falder i fem områder, som griber ind i hinanden.

01

Religiøse aktiviteter

Centret holder daglige og ugentlige foredrag om forskellige islamiske lærdomme og kundskaber samt om aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og emner for både mænd, kvinder, unge og børn på arabisk, engelsk og dansk. Endvidere bistår vi vore medlemmer og andre interesserede i alle spørgsmål om religiøse emner herunder bøn, faste, pilgrimsfærd, begravelser og højtider.

02

Informationsvirksomhed

Centret driver informationsvirksomhed om islam og deltager aktivt i debatter om muslimernes vilkår. Vi holder foredrag på skoler, gymnasier og seminarier efter henvendelse, og vi udgiver, oversætter og uddeler islamisk litteratur, bøger, blade, brochurer og artikler.

03

Kulturelle aspekter

Vi afholder kulturelle møder, debatter og arrangementer, der viser den civiliserede og rige side af den islamiske og arabiske kultur. Centret holder kurser i arabisk sprog og islamisk kultur for børn og voksne på flere sprog, og fejrer de islamiske højtider med åbne festligheder, hvor foreningens Madih-kor deltager.

04

Sociale aspekter

Centret støtter muslimerne i at integrere sig i det danske samfund på en måde, der tilgodeser såvel samfundets krav og normer som medlemmernes kulturelle baggrund.

05

Sportslige aspekter

ICEL tilbyder mangfoldige idræts- og motionsaktiviteter for alle aldre og deltager aktivt i forskellige konkurrencer og turneringer.

Vi hjælper også med

Ved livets store dage

  • ICEL deltager aktivt i mange sociale anledninger og begivenheder såsom bryllupsfester, familiefester og begravelser.
  • ICEL’s mandlige og kvindelige Madih-kor tilbyder gratis service.
  • Centrets imam har af kirkeministeriet bemyndigelse til at forrette vielse med borgerlig gyldighed.
  • Centret udpeger kompetente personer, som efter anmodning overvåger, at slagtningen foregår efter islamisk skik.